Foto: probiocare.dk
Jeg synes, det er fantastisk i en verden, der unægtelig kan forekomme meget lidt mellemmenneskeligt favnende, at opleve, at der i dette forum hersker stor hjælpsomhed og omsorg. Der er altid et godt råd til den, der har noget nødig, og der er altid en kærlig hilsen til den, der giver udtryk for travlhed, stress eller egen eller families sygdom. Jeg er i den grad selv en af dem, der høster omsorg og gode råd. Jeg ved jo heller ikke alt og har altid veget uden om at klogeåge mig. For som I ved: What the bleep do we know! Men sammen ved vi mere. Og ellers spørger vi da bare hinanden.
Sådan som jeg nylig spurgte Susanne Gønss – I ved Esse Probiotic Skincare – om ikke ham Trevor Steyn havde i sinde at lave noget probiotisk til hårbunden. Og tænk jer, Susanne gik videre med spørgsmålet. Og endnu mere utroligt, så svarede Trevor Steyn. Godt nok negativt i den forstand, at det påtænker han ikke, men det er da utroligt, at de begge har brugt tid på det. Jeg havde nok en fornemmelse, og Trevor Steyn svarer da også, at hovedhudens mikrobiom er meget mere komplekst end ansigtets. Han fortæller endda, at der ham bekendt heller ikke er andre, der er ved at udvikle noget sådant, men at man sagtens kan bruge Esse Probiotec Serum også i hårbunden.
Og så minder Susanne Gønss om mødet i København, da Trevor Steyn præsenterede Esse for mig og kolleger, at han nævnte Chrisal PIP Probiotic Products, som hovedagelig laver rengøringsmidler. Men fortæller Susanne, de laver også en probiotisk spray, som jeg måske kan have glæde af, for den kan anvendes på huden. Med mikrober, der ikke er effektive til at lave ændringer men gode til at fylde og optage pladser for dem, der skaber problemer.
De har også kropspleje plus en tandpasta og en deodorant, de to sidste forhandles dog tilsyneladende ikke i DK, men der fås en tandbørsterens. Den danske importør er ProbioCare og du finder dem og den spray, jeg lige som deres Skin Repair creme skal have hjemkøbt, HER Men klik lidt rundt og læs om bl.a. brug på hospitaler, som I har ‘snakket’ om her i kommentarfeltet. Der findes faktisk også produkter, der kan gøre gylle lugtfri. Ikke at jeg tror, det er aktuelt for mange af jer, men så er der produkter til kæledyrene.
Det amerikanske site er HER, der er probiotiske produkter til nærmest alt, spændende læsning.
PS: Hvis I støder på flere slåfejl end sædvanligt, så er det fordi WordPress driller herinde i skrivemaskinrummet med forsinket anslag. Jeg skriver men ordene kommer haltende efter, og det samme sker, når jeg sletter. Hvis nogen af jer er kyndige i, hvad der kan være galt (det er ikke pladsmangel på webhotellet), så sig til. Sandt at sige, så bander jeg en del over det.
Anneka skriver
Lise 🙂 var det ikke dig der havde skrevet noget om at vi ‘deler’ vores mikrobiom (under fødderne bl.a) med vores mand / kæreste, altså at man har kan se den samme bakteriesammensætning hos partnere?
Jeg har lige hørt i går at det også gælder vores kæledyr! At vores mundflora bliver påvirket at dem ????
Ikke så rart at tænke dybere over, når de har tænderne i alt muligt ????~
♡
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jo, det er rigtigt. Og det er det sikkert også med kæledyrene, men….øh, mundflora vil jeg nu ikke dele med Nikko-hund så meget jeg end holder af ham (; Derimod siger man jo i forbindelse med børn og allergi, at husdyr er en god ting, allersundest ville det være, hvis vi boede på en gammeldags bondegård med ko og gris og hund og kat. Det lyder nu hyggeligt <3
Eva skriver
Ihhh altså….hvor er det fint…❤️
Lise Grosmann skriver
Eva: Det er SÅ spændende (:
Anne-Marie Andersen skriver
Det ser rigtigtig spændende ud og bestemt overkommelige priser.
Jeg havde en lille tom pipetteflaske fra Bio effekt, som jeg har blandet olie og indholdet fra en Bio Cult probiotika kapsel i. Så er det nemt lige at fordele nogle dråber i et vådt ansigt, så probiotikaen opløses. Nu bruger jeg det morgen og aften og de røde pletter forsvandt hurtigt, men jeg fortsætter lidt endnu. På trods af olien, fedter det ikke huden, sikkert fordi mængden er så lille, da der også er probiotika i hver dråbe.
Jeg tror jeg skal lære min mand at bruge det også, for hans hænder er virkelig ødelagt af kulden nu. Håndcreme slår ikke til længere og 8 hour har ikke gjort en forskel, så vi må jo eksperimentere lidt.
Den positive stemning herinde kommer helt sikkert takket være en positiv, varm og kærlig blogmutter, der favner alle????
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Det var smart, der er jo så mange produkter med dropper nu, og man skal nok ikke blande for meget ad gangen, hvis de skal holde sig levende.
Den Skinrepair med probiotika, som jeg nu har købt hos ProbioCare (86,50 kr.) kunne være noget for din mands hænder tænker jeg. Min egen mand, som også virkelig har problemer med sine hænder, han siger, at gamle blå Nivea er det eneste, der hjælper. Det er jo til at overkomme at købe den og om ikke andet få en rejse tilbage til barndommen (;
Og tak for dine søde ord Anne-Marie <3
Anne-Marie Andersen skriver
Og tusind tak for dine råd. Niveacremen sender mig direkte hjem i mors baghave i teenagealderen under eksamenslæsning med solbad indsmurt i Nivea. Det skulle få farven til at holde længere, og det gjorde den da også, men sundt har det ikke været… Så vi skal nok holde den til hænderne denne gang????
Anneka skriver
Det er da genialt!
Det er jo ikke særlig dyrt heller. Jeg har ventet på at der skulle komme sådanne produkter på markedet.
-Skal ihvertfald have bestilt!
Ved du hvorfor de ikke sælger tandpastaen? Ellers kan det være man kan få dem til at bestille den hjem.
Det de skrev om at bakterier danner en biofilm, havde jeg kun hørt i forbindelse med Borrelia, at bakterierne skaber et ‘skjold’ i kroppen på den måde. Vidste ikke det også gælder på ‘døde’ overflader ( glad for de er mikroskopiske så man ikke kan se dem :/)
Lise det forum herinde ville jo ikke eksistere uden dig – dit engagement og store hjerte♡ Rigtig god dag
Lise Grosmann skriver
Anneka: Nej, det er nemlig heller ikke særlig dyrt og jeg bestilte 2 sprays + creme + opvaskesæbe i går, for jeg har jo lært noget om fragt af jer, og så var den gratis (; Jeg venter lidt med rengøringsprodukter, men man kunne jo få rengøringshys ved at se de før/efter gulvvask billeder….måske har ens gulv en helt anden farve (;
Jeg ved ikke, hvorfor de ikke har taget tandpasta hjem….men spørg. Bakterier er jo – hvis ikke vi var bange for nogle af dem – vanvittig spændende. Hvis du har læst Perlmutter, så har du sikkert også læst hans forklaring om, at man mener, at cellernes mitokondrier, de små kraftværker, oprindelig var bakterier. Jamen, Anneka, vi er jo nødt til at have det motto: What the bleep do we know!
Og rødmende og meget taknemligt siger jeg tak for din sidste sætning <3 Vi er godt nok ikke mange, men jeg tror på, at når man oplever noget positivt et sted, så tager man det med sig og det trænges derude, at vi smitter hinanden med noget omsorg og hjælpsomhed.
Ole Lyager, ProbioCare.dk skriver
Tandpasta findes ikke i sortimentet, det gør deodoranten rigtigt nok.
1) Vi har efterspurgt en tandpasta og håber den på et tidspunkt kommer i sortimentet.
2) Desværre er deodoranten så fyldt med parfume, (dufter ærligt talt ikke særligt godt) at vi har valgt ikke at tage den hjem.
P.S. Tusind tak for anbefalingen 🙂
Lise Grosmann skriver
Ole Lyager ProbioCare.dk: TUSIND tak for at kigge med her og give os afgørende information. Vi håber på tandpasta i sortiment og glæder os over, at du har fjernet risikoen for at få en kedelig deo.
PS: Så vidt jeg husker er der heller ikke mundspray, det har jeg ofte tænkt på ville være et godt produkt. Jeg tager selv Prolacsan, der jo er udviklet af lægerne Jimmie Kert og Lisbeth Rose, som har skrevet bogen Sund med dine gode bakterier. Det er utrolig spændende, hvad der sker i disse år.
Anneka skriver
🙂 Jeg bestilte også ProbioSpray (fik anbefalet at hælde lidt i kattens drikkevand får at hjælpe mod tandsten!) og tandbørsterens, for det skulle også styrke mundens mikrobiom og modvirke tandsten. Så er det billigt ifht ProLacsan! Jeg synes altså det er vildt spændende det her!
Derudover opvaskemiddel, gulvvask m.m
Jeg får uden tvivl rengøringsflip når det kommer – og forårssolen skinner afslørende.
Ja nemlig ????det spreder sig som ringe i vandet ❤
Lise Grosmann skriver
Anneka: Hallo Nikkohund, nu skal du have mors tandbørsterens i drikkevandet. Når pakken kommer, men den er sendt har jeg fået besked om. Jeg er gevaldig spændt. Men har ikke været så modig som dig, at jeg har bestilt rengøringsartikler (; Vi er bare med på beatet Anneka <3
Anneka skriver
Vi er helt up front! 😉
Det var den probiotiske spray han anbefalede i kattens drikkevand (jeg paster lige svaret for det er ret så interessant:)
“Hvis nu den ikke vil lade dig spraye den i munden. Det giver alt mulig mening at forsøge på katten.
jf. Tandlægen så hænger tandsten fast i biofilm på tænderne og ikke direkte på tænderne. Ved at biofilmen forsvinder så får katten også nemmere ved at rense sine tænder.”
Det er jeg ski også! Jeg kommer nok til at rende rundt med sådan en sprayflaske hele tiden, som Tournesol med sit pendul.
????
Lise Grosmann skriver
Anneka: Interessant, jeg prøver at spraye hans tænder, han er så godmodig. Jeg børster også med den eldrevne uden at han gør vrøvl.
Jeg efterlyste en mundspray hos Ole Lyager forleden, men den er her jo så på sin vis. Alsidigt produkt, jeg skal jo have det i håret. God dag, her er tykt af sne lige i dag, hvor jeg skal til byen. Smukt men irriterende.
Pernille S skriver
Super interessant læsning; siger hende som i dag har fulgt din anbefaling – ansigtsmaske og varm kakao????
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jeg håber, det var godt og hyggeligt <3
Dorte SC skriver
Kære Lise,
Her sætter du lige præcis ord på årsagen, til den efterhånden oftere og oftere opstående frustration hos mig: MEGET LIDT MELLEMMENNESKELIGT FAVNENDE. Det er som om nogle kræfter i samfundet/verden arbejder hårdt på at skabe kløfter og mistro mennesker imellem. Næstekærlighed, forståelse og nysgerrighed må vige for magt og egoisme.
Så som dig, er jeg også ovenud glad for, at vi stadig byder ind og hjælper hinanden fx. her hos dig på Beautyblog.
Godt indlæg.
Kh Dorte
Lise Grosmann skriver
Dorte SC: Tak kære Dorte. For alle ordene. Der er trods alt også nogen, der prøver at fortælle, at vi hver især er små hjul og at vi er stærkere sammen end når vi dyrker mine behov, mine mål, mine ambitioner. Lad os tro på, at små fora som dette kan flytte lidt. God aften og kærlig hilsen, Lise