Det er ikke alle Lisa Eldridge videoerne, jeg får set, men I går kiggede jeg denne med Lisa’s tips til at bruge tidens ‘opulent Burgundy and Berry Makeup Look’, og hun bruger udelukkende natur- og økologiske produkter. Herunder faktisk danske Kjær Weiss, som hun udtaler helt uforståeligt (Ke yar Weiss) og smiler selv af det. Men hun er med rette betaget af denne luxe serie, hvor alle produkter har refill.
Læg også mærke til, at Lisa primer på øjenlåget med Aloe vera før den rustrøde øjenskygge, som hun er vild med til alle øjenfarver – især grønne. Men hun anbefaler at bruge lidt minky brown for at undgå at få ‘rabbit eye’. Yderligere understreger hun, at hvis man har rødt i huden, så skal man være meget omhyggeligt med at dække, fordi den rødbrune øjenskygge vil trække det frem. Læberne males red plum, nærmest brune, og hermed er der fokus på både øjne og læber. I love that!
God søndag til jer alle <3
Karin V Sørensen skriver
Kære Lise 🙂
Tak fordi du henviser Lisa Eldridge. Jeg plejer at se dem alle, men denne her har jeg først opdaget nu hvor du gør opmærksom på den. Så tusind tak – det er jeg rigtig glad for.
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin V Sørensen: Der er jo mange dygtige makeupartister, men Lisa er også ‘hyggelig’ på en eller anden måde. Hun taler til folk/os der kigger på på en ligefrem og forståelig måde og så er hun vanvittig dygtig. Kh lise
Anna skriver
Jeg er blevet fan af Magicstripes, som er nogen små gennemsigtige stripes, man sætter på øjenlågene for at få et øjenlågsløft. For os der er kommet lidt op i alderen og har øjenlåg, der begynder at blive mere tunge er de et hit:) Er der andre der har erfaring med stripesne? Jeg køber dem hos beautypower.dk, som i øvrigt er et skønt sted at handle). Den eneste ulempe er at stripesne bliver en anelse synlige, når jeg bruger mørk øjenskygge.
Lise Grosmann skriver
Anna: Jeg har ikke prøvet dem, men måske kan vi få erfaringer fra andre?
Lisbeth M. skriver
Lisa E <3 så sød og dygtig, er hun. Jeg er ret legesyg, når det kommer til makeup. Jeg har et stykke tid leget lidt med forskellige nuancer af bordeaux på øjnene og er egentlig overrasket over, hvor godt det fungerer. Jeg synes det er et virkelig udtryksfuldt look, uden at være for meget. Nogle gange toner jeg det dog lidt ned og bruger en grå eyeliner på den våde kant, i stedet for sort og mørkegrå skygge på den yderste del af øjenlågene. Det passer bedre til et hverdagslook, synes jeg. Jeg ser også nogle af Lisas tutorials, men ligegyldigt hvor meget jeg prøver, så bliver resultatet ALDRIG lige så godt som hendes 😀
lovisen skriver
Hold nu op hvor smuk en farve, både på øjne og læber… jeg er fan, om jeg er modig nok, er lidt en anden sag 🙂
HeLene skriver
Yes, mange tak for at tippe om lige den farve som kommer meget her i år. Chanel har vist en quad med brun-røde toner også.
Har selv en lancome cremeskygge/liner fra en limited edition i lige den farve når jeg har tid at putte den på så er den fantastisk pæn. Den skal bare have lidt primer og lidt tone ud arbejdstid som jeg ikke har til hverdag, men nu blev jeg inspireret at finde den frem og lave nogle efterårslooks til fester og fødselsdage fremover. Mange tak fra en med grønne øjne…. Og hvem elsker ikke Lisa E’s videos, om end jeg heller ikke set alle. Så har man til gode! God søndag, her står den på oprydning, storvask og en tur i solskinnet!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Det er en smuk men svær farve, jeg må indrømme, at jeg har ikke mod på den, jeg vælger nuancerne, der er mere minkbrune, som Lisa E kalder dem.
Og er hun bare dygtig…..så sød, så afslappet, så ferm på fingrene, men hun må også have lagt tusindvis af makeup’er både på sig selv og andre.
Her står den på oprydning i havens bede, mens vasketøjet tørrer sig på snoren, så vores søndag er meget lig.