Hvem kender ikke The Body Shops Body Butters! Men ved I også, at fra slut denne måned, kan den bestilles med eget navn eller en andens, som man måske vil give sin very own kropssmøre. Og det er jo en rigtig fin gaveidé. De bliver til at få i butikkerne på Strøget i København * Rosengårdscentret i Odense * Ålborg storcenter * Bruuns Galleri i Århus samt Nørreport Centret i Holstebro.
L’Oréal, som overtog The Body Shop i 2006, har nu endeligt afsluttet handlen med Natura Cosmetics SA, et brasiliansk multinationalt selskab, som fremover ejer The Body Shop. Gruppen består af Natura, Aesop og altså nu The Body Shop. Alle brands, som har forpligtet sig til etiske forretningsmetoder, bæredygtighed og at gøre en positiv social forskel.
FAQ fra pressemeddelsen i forbindelse med overtagelsen:
Om Natura: Natura blev grundlagt i 1969 og er et brasiliansk, multinationalt selskab inden for skønhed og personlig pleje. Virksomheden, der er førende inden for direkte salg til private, havde i 2016 en nettoindtægt på 7,9 milliarder BRL (brasilianske real) og den driver virksomhed i USA, Argentina, Chile, Mexico, Peru, Columbia og Frankrig. Natura var i december 2014 den første børsnoterede virksomhed i verden til at modtage en B Corp-certificering, der yderligere styrker virksomhedens gennemsigtige og bæredygtige arbejdsindsats på sociale, miljømæssige og økonomiske områder.
Om Aesop: Det australske skønhedsbrand blev grundlagt i 1987 med en mission om at skabe en serie af enestående produkter til huden, håret og kroppen. Virksomheden har mere end 190 eksklusive butikker i 20 lande fordelt over Nord- og Sydamerika, Asien, Europa og Oceanien. Produkterne fås desuden i 97 forskellige stormagasiner.
Om The Body Shop: The Body Shop er et globalt skønhedsbrand, der blev grundlagt af Anita Roddick i 1976 i Brighton, England. The Body Shop arbejder på at gøre en positiv forskel i verden ved at producere naturinspireret hudpleje, hårpleje og makeup af høj kvalitet, som er produceret bæredygtigt og etisk forsvarligt. The Body Shop var banebrydende med deres filosofi, at virksomheder har magt til at gøre godt, og det er stadig brandets etiske drivkraft.
Og i dag skal jeg høre mere om Pestle & Mortar, for Sonia Deasy er i landet. Jeg glæder mig rigtig meget, for det er en fin serie, der ikke bare er smuk at se på men også har fokus på de ingredienser, der virker…..hyaluronsyre og retinol for eksempel.
HeLene skriver
Åh, aesop er så lækkert og jeg må anbefale alle at gå forbi deres lille butik inde i magasin kgs nytorv og får vasket hænder og duftet til alt. Og søde ekspedienter som kan produkterne!!! En oplevelse værd at lægge lidt tid på. Mange lækre serum har de, har prøvet et par og de er meget potente! Deres hjemmeside er også så fin og har info og også nogle videos og de har samarbejde med kunstnere mm!
Tak for den flotte gave idé fra bodyshop, jeg ved lige hvem som skal få en af de butters i gave af mig!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Og når I nu følger HeLenes gode råd og er der, i Magasin, så smut også hen til Jo Malone og få en håndmassage og et pift af 154/vetiver ((:
Og HeLene, jeg ved ikke, om de også laver de små (50 ml) med navn, men de koster jo kun 50 kr. og så kunne der bliver til et par julekalendere eller små ‘jeg elsker dig’ gaver. De store med 200 ml koster 125 kr. Jeg synes, det er en rigtig sød idé med navn, for det gør den til lidt mere, hvis man bruger den som gave.