Stop livet, jeg vil af! Hvem har ikke følt sådan. At det går for hurtigt. Der er for mange bump. At man vil baglæns til da det var bedre. Tidligere på sommeren havde jeg, der efterhånden er veltrænet i at blive bokset til, det sådan. Men det, jeg havde oplevet kunne slet ikke komme i kategori med, hvad Christina – og måske andre af jer – oplever lige nu. Jeg skrev og spurgte Christina, om hun ville lave et blogindlæg, men hun ville hellere skrive en kommentar og forklare sit fravær. Kender jeg hende ret, så var det også for, at ingen skulle tro, at hun havde svigtet BB og dermed det fantastiske, man kan opleve her omkring lejrbålet, som Eva så fint kalder den virtuelle venindesnak i kommentarfeltet, hvor alt fra tips og gode råd til ordkram udveksles generøst.
Jeg tillader mig at indsætte lidt af starten på Christina’s kommentar og slutningen på Eva’s svar. Men jeg synes, I skal læse kommentarerne i fuld længde under indlægget HER. I en tid som den, vi lever i med alt det, der skaber frygt, så er disse ordkram varmende helt ind i hjertet.
Christina: ”Når vi nu alligevel snakker om mangler (produktet til øreflipper, red.), så har Beautyblog virkelig været savnet i mit liv i de sidste 7 ugers tid. Og selvom du altid kun er et par klik væk, så har jeg ikke kunnet overskue at læse med. Jeg havde lovet – mest mig selv – at kigge forbi i dag og fortælle hvorfor. Tiden er godt nok ved at skride, men jeg når da at starte inden klokken slår midnat.. Om jeg når at afslutte forinden er dog tvivlsomt…….”
Eva: ”Jeg bliver altså ret glad for, at du deler dit liv på den fine måde. Selvom det er på virtuel basis, og vi aldrig ses IRL, så ses vi jo på Beautyblog en gang om dagen – måske i weekenden, når der er tryk på ugen – og sådan har det jo været i nogle år efterhånden. Jeg tænker på BB som min dejlige dessert, og så sidder alle i dejlige piger også rundt om lejrbålet her, og man kan få sig en sludder om stort og småt, altid med et kram i enden. Det er da fedt. Jeg tænker på jer som virtuelle veninder, selvfølgelig særligt os/dem, der ofte deltager. Faktisk tænkte jeg den anden dag godt på, at det var længe siden, jeg havde ’set’ dig.
Det var der så en grund til. Og man føler afmagt, for ingen kan gøre en skid.
Tanker til dig og din mor, Christina. Helsebringende ønsker til din mor
Stort virtuelt kram herfra
NB. Strålebehandling kan udtørre og påvirke huden meget. Der er du ihvertfald på hjemmebane.”
Christina Hansen skriver
❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Jeg tror, du sender os alle sammen en kærlig hilsen – og tak for den <3 Jeg håber, at I er på rette behandlingsvej mod bedring for din mor. Og at du får strakt tanken og kroppen ind imellem, så du ikke knækker nu, hvor alt læner sig op ad dig. Mange tanker og knus til dig kære.
Jette Berg skriver
Kærlige tanker herfra❤️❤️❤️
Tine Bus skriver
Hvor er det rigtigt – og helt fantastisk skrevet af jer alle!
Lise Grosmann skriver
Tine Bus: Tak kæreste dig <3
HeLene skriver
Så varmt og rørende. <3
Lise Grosmann skriver
HeLene: <3
Eva skriver
❤️❤️❤️
Anneka skriver
????❤Knus – og alt godt til din mor, kære Christina! Og dig!
Livet gør så p…… ondt indimellem. Jeg har også haft mine kampe.
Tak fordi du fortæller så åbent om det.
Stort kram fra Anneka
Også til alle I andre kære piger ❤ og blog-mor
Lise Grosmann skriver
Anneka: Se, dine kampe gav os et – for mig i hvert fald – meget nyttigt indblik i erfaringer med hampejuice og olie. Et af de mange eksempler på, hvordan alle hjælper hinanden i dette forum <3 Så stort kram til dig fra blogmor
nanna skriver
Rigtig sød og fin blogpost .. <3
Lise Grosmann skriver
Nanna: Tak kære <3
Karin V Sørensen skriver
Åh, nu sidder jeg her med tårer i øjnene ????
Jeg sender et kærligt knus til jer alle ????????
Lise Grosmann skriver
Karin V Sørensen: Hvordan kan man andet og stort takkeknus til dig for at skrive det <3